13 - Gat rosat

Com Gat i Gos Rosat 2018

Pris pr. stk . v/1 stk.: 70,00 kr
Pris pr. stk . v/6 stk.: 50,00 kr

Vingården Baronia del Montsant blev stiftet i midten af 90’erne af Xavier Canals som havde et ønske om at finde et passende område til produktionen af højkvalitets vine. Han slog sig ned i Priorat-regionen, i D.O. Montsant i byen Cornudella de Montsant.

Efter nogle få årgange var det klart, at Xavier havde opnået sin drøm om at producere kvalitetsvine og Baronia del Montsant ejer nu omkring 28 ha jorde til vinproduktion og højden på markerne er 4 – 700 meter. De 28 ha er fordelt på 3 områder i det nordlige Priorat(Finca Les Parellades, Les Covetes og Les Joan) og 3 områder i de sydlige som er økologiske (Finca Fontanals, Finca Les Sorts og Finca Coll de Mora).

I nogle af vinenes navne indgår ”Englora”. Dette navn stammer fra et af de højeste områder i Montsant bjergene og rækker op til 1000 m over havoverfladen.

Området i D.O. Montsant er varieret og fuld af bjerge. Jordtyperne er meget forskellige med nogle enkelte fælles komponenter: Còdolssom er granit-sand og rullesten fra erosionen af de nærliggende bjerge og Llicorellasom er mange forskellige lag af skifer.

Navnet ’Com Gat i Gos’ betyder ’Som kat og hund’ og vinen findes i de 3 varianter –  hvid, rosé og rød.

Denne rosé er smuk og elegant laksefarvet med en kant af græsgrønt.

Duften er umiddelbar og frugtig og med noter af æbler, grape og jordbær.

Smagen ukompliceret, en del frugt  – overvejende jordbær men også med noter af lidt hindbær. En interessant kant af lette bitterstoffer og lidt hyldebær.

Rigtig fin og ukompliceret terrassevin der dog har langt mere ’kant’ end tilsvarende. Du får ganske enkelt lyst til en mundfuld mere for at udforske detaljerne…

13 - Com Gat i Gos Rosat 2018 VINFAKTA