Barbara Fores DOLC HQ PNG WEB

Dolç

Pris pr. stk . v/1 stk.: 225,00 kr
Pris pr. stk . v/6 stk.: 185,00 kr

Vingården Bàrbara Forés er lokaliseret i byen Gandesa i DO Terra Alta og drives af ægteparret Manuel Sanmartín og Carmen Ferrer med deres datter Pili Sanmartin Ferrer.

Med deres vinproduktion ønsker de at fremhæve landskabernes betydning for vinenes karaktér.

Landskaberne er tørre og er en mosaik af vinmarker, oliventræer og kornmarker; masser af sol, meget lidt regn og omgivende fauna af Middelhavsplanter som gyvel, tornblad, rosmarin, timian og brombær sammen med uensartede områder af skov og alt hvad der vokser der.

Hele denne mosaik er med til at præge vinstokkene og druerne og dermed vinenes karakteristika.

Vingården og dens produktion er certificeret økologisk (CCPAE, The Catalan Council of the Organic Production) og praksis i vingården strækker sig ud over kravene fra den økologiske certificering. De betragter det som deres vigtigste mål at reetablere jordens frugtbarhed, reducere erosion af jorden og i det hele taget dyrke efter bæredygtige principper.

Denne søde dessertvin er produceret af 100% Garnatxa Blanca fra 2 små parceller plantet i 1980 og 2000 på ejendommen La Coma d’En Pou der er beliggende øst for Gandesa ved ”La Serra de Cavalls”. En “coma” på katalansk betyder en sænkning eller dal i et bjergområde. “La Coma d’En Pou” er 10 ha fordelt på vinmarker, olivenlunde og krat. Jorden har en høj mængde af kalk og eroderede konglomerater.

Dolç betyder ”sød” og denne lækre dessertvin har en dyb ravgylden farve med fede, tunge gardiner.

I næsen fyldt med citrus, sherryagtig, honning og karamelliseret sukker.

I munden rammer den ganen med en fedme og let syrlighed. En ikke-dominerende sødme fylder hele munden med kanten af lidt bitterhed som ved f.eks. grape og valnød.

Noter af smør, karamelliseret sukker, røg og honning.

Fantastisk dessertvin på højde med gode Sauterner.

Nyd til søde desserter, is og marengs

Produktion på blot 516 flasker

Barbara Fores Dolc 2016 billede af skema