1 – 3 dages levering.

Campanes de Lima BILLEDE AF VINEN

Campanes de Lima 2018

Pris pr. stk. v/1 stk.: 115,00 kr.
Pris pr. stk. v/6 stk.: 105,00 kr.

Vingården Artesà del Temps er et projekt skabt af de 2 brødre Oriol og Albert Biosca –  oprindeligt ingeniører men med lidenskab for vine. De har nu skabt deres egne 2 vine ”Les Campanes de Lima” og ”L’Home dels Nassos”.

Deres vinmarker er placeret i 2 forskellige DO  –  de hvide druer (Xarel·lo) i DO Alella og de røde druer i DO Terra Alta. Deres unikke vine er skabt med stor omhu og kærlighed til naturen, traditionerne og processerne i vinfremstillingen. De har i deres produktion allieret sig med de 2 ønologer fra firmaet Thunder Wine Makers –  Antonio Lopo og Sergi Figueres (bedste sommelier i  Catalonien og Spanien i 2012). Brødrene har endnu ikke deres egen vinkælder men lejer sig ind på 2 steder –  vinkælderen Mas Tarroné og Buil & Giné

Las Campanes de Lima  –  Klokkerne fra Lima.

Klokkerne fra Alella blev støbt i Lima i 1772 efter ordre fra kongen Amat fra Peru. De symboliserer Maresmes(distriktet nordøst for Barcelona) stærke forhold til de oversøiske kolonier.

Morgen- og aftenringningen af Limas klokker indikerer starten og afslutningen på dagen for vinproducenterne i regionen.

Når vi løfter glasset fyldt med denne skønne vin og skåler 3 gange, en for hver klokke, hylder vi dem der gik før os.

Landsbyen Alella lægger navn til DO Alella og Las Campanes de Lima er en hyldest til historien om klokkerne i klokketårnet i Alella kirke.

DO Alella er kendetegnet ved sandjord kaldet “sauló”. Det er en jord med beskedent indhold af næringsstoffer og begrænset evne til at holde på fugtigheden. Der udføres vi en mindre beskæring i vækstsæsonen for at begrænse produktionen og øge druernes kvalitet.

I glasset er vinen klar, medium til dyb gylden med en duft af let syrlige æbler, frisk og krydret med noter af grape, timian og en vis mineralitet.

Smagen er frisk som unge æbler, let og pikant syre mikset med diskret sødme fra tropisk frugt eller melon. Kompleks og velafbalanceret med lang eftersmag der efterlader noter af ananas, toast, hvid peber og blomsterhonning.

Når den hviler i glasset, folder den sig ekstra ud med noter af fennikel, blomsterhonning og afsluttes med en kant af salt.

Servér kølig 10 – 14 oC til frokost, fisk og skaldyr samt salater. Kan også sagtens serveres som en aperitif uden tilbehør eller med grønne oliven og nødder.

Af denne årgang er der produceret 2987 flasker

Las Campanes de Lima