Celler Vega Aixalà

I 2003 startede vi med at udleve vores drøm ved at reetablere og kultivere vore forfædres gamle vinmarker, hvor druerne blev dyrket i vores barndom og hvor vi husker at vin mange år tidligere blev produceret efter traditionelle metoder. Frem til 2006 har vi udvidet området til nu at omfatte 10 hektar.

Vi kæmper for dette område fordi det er vores families vugge og fordi vi kender det som et meget specielt og særligt område at dyrke vindruer på.

Vores vinmarker er placeret mellem 800 og 900 meters højde, i et område, der består af “llicorella” (skifer) midt i et overdådigt og vidunderligt landskab mellem Prades- og Llena-bjergene ved Vilanova de Prades i Catalonien.

VEGA AIXALA WEB

Druerne næres i denne halvtørre undergrund i et meget tørt og kontinentalt klima med ringe nedbør og ekstreme variationer i temperaturen mellem nat og dag, særligt i druernes modningsperiode og disse forhold giver en yderst begrænset produktion.

Druerne er økologisk dyrkede, passet med stor omhu og kærlighed, nøje udvalgte og håndplukkede med fuld respekt for området og dets karakteristika for at kunne producere en uforglemmelig og unik vin.

Vi kan garantere, at vores vin er frugten af en exceptionel undergrund, et omhyggeligt og omsorgsfuldt arbejde med druerne, i respekt for områdets natur og med en enorm menneskelig indsats.

Website
Facebook