Druesorter
Læs om alle de forskellige druesorter herunder. Varieteten af vindruer, der anvendes på de catalanske vingårde er stor, men nedenfor finder du nogle af de mest udbredte og populære druer.
Du finder både information om blå druer som benyttes i produktionen af rosé og rødvin, samt grønne druer der benyttes til hvidvine og cava.
Garnatxa negra
Garnatxa negra eller Grenache er en af verdens mest udbredte druesorter.
I Spanien er det den 3. mest plantede vin, blot overgået af Tempranillo og Bobal. Den modner sent, behøver høje temperaturer og tørke som der findes i bl.a. Spanien, der betragtes som druens oprindelsesland.
Den dyrkes også på Sardinien, i Sydfrankrig, Australien og Californien. Det er en drue, der giver en høj ydelse og robuste vine. Den er den mest udbredte blå drue i Rioja, Madrid, Navarra, Tarragona, Teruel, Toledo og Zaragoza. Den lange modningstid tillader høje sukkerkoncentrationer i druen og dermed mulighed for at opnå høje alkoholprocenter – ofte mindst 15%.
Druen foretrækker varme, tørre veldrænede jorder men trives på stort set alle former for jord. Generelt producerer druen vine med noter af hindbær, jordbær, peber og komplekse krydderier. Selv unge vine er meget tilbøjelige til oxidering, hvilket kan give vinene et brunligt skær i kanten. Med alderen får vinene ofte noter af læder og lidt tjære. Vinene mangler ofte syre, tanniner og farve, hvorfor de bliver blandet med Syrah, Carignan(Samsó), Tempranillo(Ull de LLebre) og Cinsault men gamle vinstokke med lavt udbytte kan øge koncentrationen af phenoler og producerer mørkere, mere tanninholdige vine som f.eks. findes i Priorat, hvor udbyttet blot er 5-6 hektoliter pr. hektar.
Synonymer: Druen er kendt over hele verden under en lang, lang række af synonymer – heriblandt blot nogle få som Gamay del Trasimeno, Garnacha negra, Garnacha tinta, Grenache noir, Mencida, Navaro, Rivesaltes, Tentillo, Tintella, Uva di Spagna og Vernatxa.
Cariñena(Samsó)
Cariñena giver robuste, harmoniske vine og er et udmærket supplement til Garnacha. Den dyrkes overalt i Catalonien og Rioja. Den er også kendt som Mazuela. Man betragter den som den vigtigste drue i Calatayud, Costers del Segre, Penedés, Tarragona og Terra Alta.
Carignan spirer og modner sent. Den kræver et varmt klima for at opnå fuld modenhed. Den udvikler en meget tyk stilk omkring drueklaserne, hvilket gør mekanisk høst vanskelig. Den har en opretstående vækst uden behov for særlig støtte.
Vinen er meget kraftig og med højt udbytte, der nemt kan producere 10,4 tons / hektar, hvis den ikke holdes i skak med vinterbeskæring eller grøn høst i vækstsæsonen. Druens sene modningsevne betyder, at den sjældent opnår fuld modenhed, medmindre den er plantet i vinmarker i meget varme klimaer som middelhavsklimaet, hvor druen stammer fra eller den varme ‘Central Valley of California’.
Druen anvendes ofte til at give farve til andre druesorter. Carignan kan være vanskelig for vinbonden med dens høje surhedsgrad og tanniner, hvilket kræver store kompetencer for at opnå vine med elegance og finesse. Syrah og Grenache anses for at være de bedste blandingspartnere, der er i stand til at give en blødere vin med rustik frugt og parfume.
Synonymer: Samsó(Catalonien), Mazuelo, Bovale Grande, Cariñena, Carinyena, Carignane og Carignano
Syrah
Syrah(Shiraz) er en af de største druesorter, der findes overalt i verden og vinene af druen varierer meget efter dyrkningsstedet. Fra de meget komplekse vine i Frankrig til tunge, sorte vine fra Australien og mere lette vine fra Californien.
Syrah-druen er temmelig klimafølsom. For køligt klima giver ringe udbytte og smagskvalitet mens for meget varme giver alt for søde, frugtige vine uden syre og tanniner.
Syrah i vinene bidrager til intens farve og smag. Fra de køligere områder giver Syrah markante tanniner, tør eftersmag, kompleksitet, noter af mineraler og morbær samt peber. I varmere områder – som Australien og Spanien – giver druen koncentrerede, sødmefyldte, frugtige vine som også i viskositeten virker mere fyldige. Forskelligheden i denne drues udtryk er fascinerende og det kan virke overraskende med modpolerne i den samme drues udtryk.
Duftnoterne for Syrah beskrives ofte som mørke bær – f.eks. solbær og brombær – men også med noter af ribs, viol, mynte, anis, trøffel, lakrids, chokolade og kød – meget afhængig af egnen og klimaet, hvori den er dyrket.
Vine lavet på Syrah eller indeholdende Syrah har et fint lagringspotentiale.
Merlot
Merlot er blandt de ældste sorter af almindelig vin. Det er en højtydende vinplante der modner tidligt og anvendes både som enkeltdrue og blandet med mere tanninholdige druer – f.eks. Cabernet Sauvignon. Vinene fremstillet på Merlot kendetegnes ved at være bløde, fløjsagtige og fyldige med smag af bær og chokolade med noter af nødder, lidt bitterhed og vanille.
Vinstokkene trives i kold og jernholdig jord. De sætter tidlig frugt og er derfor udsatte for sen frost der fuldstændig kan ødelægge høsten – bl.a. pga druens tynde skind.
Karakteristisk for Merlot druen er dens tilbøjelighed til overmodning på blot få dage når den først er modnet. Tendensen til at overmodne udnyttes af nogle vinmagere til at producere vine med en karakteristisk sødmefyldt og et let overmodent udtryk.
Synonymer: Merlot-druen er kendt under en lang række af synonymer og blot for at nævne nogle enkelte: Alicante, Bidal, Crabutet, Langon, Merlaut, Petit Merle, Vidal og Vitraille.
Cabernet Sauvignon
Photo by Angela Llop
Cabernet Sauvignon er udbredt over hele kloden. Druen er ikke specielt krævende, hvad angår klima og jordbund. Druerne er tykskindede, rige på farve og tanniner, hvilket kræver længere tids lagring før vinene er drikkeklare men også, at de kan være velegnede til lagring.
Cabernet Sauvignon kræver en vis varme og modnes sent. Den geografiske og klimatiske indflydelse er meget tydelig på vinens duft og smag. I tempererede egne er vinene lette og moderate med masser af blød frugt og en god balance mellem syre og tanniner. I mere kølige egne bliver vinene lysere og tyndere i farven og med mere elegance. I den tungere solrige, varme ende af skalaen med masser af solskinstimer findes fede, dybt sortfarvede, blommeagtige vine med stor og fyldig krop. Vinene er i alt voluminøse i farve,duft og smag.
De gode Cabernet Sauvignon kan sagtens gemmes op til 20 år eller mere. Hvis druerne får megen varme fås vine med megen sødme og alkohol, hvilket gør dem tidligt drikkeklare.
I klassisk Cabernet Sauvignon vil man kunne genkende dufte af solbær men også hindbær, brombær, blåbær, nellike, røg, mynte, eucalyptus, cedertræ, tobak, kakao og måske grøn peber. Sidstnævnte duft af grøn peber opleves særligt, hvis vinen er fremstillet på knap fuldmodne druer. Duften skyldes pyraziner der er til stede i alle Cabernet Sauvignon druer og det kemiske stof reduceres gradvist i takt med solens indflydelse på druen.
Synonymer: Cabernet Sauvignon har en lang række synonymer – bl.a. Bidure, Cabernet Petit, Carmenet, Navarre, Petit Bouchet, Sauvignon Rouge, Vaucluse, Vidure og Sauvignonne.
Ull de Llebre (Tempranillo)
Ull de Llebre (Tempranillo) er en meget aromatisk drue af fremragende kvalitet og betragtes af mange som stjernen af de spanske druer.
Druen modner tidligt, er tykskallet som Cabernet Sauvignon og er den overvejende årsag til den fine, tætte mørke farve af vinene der har et højt lagringspotentiale. Tempranillo har vanskeligt ved i sig selv at skabe høje alkoholprocenter, hvilket skyldes den tidlige modning. Druen klarer sig godt, hvor det tidligt bliver køligt – f.eks. mod nord. I disse områder er vinstokkene plantet tæt og bundet op som hække. Under kølighed udvikler Tempranillo spændstige, let krydrede, mørke vine med milde tanniner og noter af jordbær, solbær og grønne krydderurter og disse noter understreges yderligere af lagring på unge egefade.
Druen findes næsten overalt i Spanien med højborge som Ribera del Duero og Rioja. Jo højere oppe vinstokkene er dyrket desto mere komplekse, syreholdige og balancerede vine opnås der ved vinificeringen. De bedste vine med Tempranillo fremstilles uden tvivl, når vinstokkene er dyrket i 800 – 1000 meters højde, hvor dagenes varme og nætternes kølighed giver vinene en unik karakter. Dette opnås bl.a. i Ribera del Duero og Toro i regionen Castilla y León.
Tempranillodruen har i sig selv en ret neutral profil men beskrives med smagsnoter af hindbær, blåbær, brombær, kirsebær, sveske, grannåle, lakrids, kanel, læder, chokolade og røg. Den neutrale profil bevirker, at vinmagerne ofte blander Tempranillo med Garnatxa, Samsó(Carignan), Graciano, Merlot og Cabernet Sauvignon.
Synonymer: Ull de Llebre(Catalonien), Cencibel(Castilla-La Mancha), Negra de Mesa, Valdepenas og Verdiell.
Sumoll
Photo by Angela Llop
Bebrejd ikke dig selv, hvis denne drue ikke virker bekendt. I Catalonien er der kun plantet 100 hektar med denne drue som er en af Penedès’ indfødte druer.
Sumoll er en blå, tørkeresistent, ensartet, stor, langstrakt drue som udvikles ensartet under modningen. Druen er meget alsidig og anvendes til fremstilling af rød, hvid(af den hvide variant), rosé og cava.
Vinstokkene har et lavt udbytte og det kræver stor kundskab at kunne fremstille kvalitetsvine af denne drue. Efter phylloxera og senere efter Spaniens indtræden i EU blev druen fortrængt af andre druer som producerede vine af mere ensartet og konsistent karakter. I de senere år er der dog sket en tilbagevenden til lokale og oprindelige druer – herunder Sumoll. Vinavlere er ved at genopdage druens kvaliteter og betragter dyrkningen af bl.a. Sumoll som en mulighed for at skabe unikke, originale vine som adskiller dem fra storindustriens masseproduktion.
Vinene på denne drue karakteriseres ved et naturligt højt syreindhold, en diskret bitter afslutning der mildnes med alderen. Nogle betragter unge sumoll-vine som udrikkelige pga bitterheden. Med årene opnås spektakulære vine med unik og kompleks karaktér. (“Alt godt kommer til den som venter”).
Fra den gode vin på Sumoll kan du forvente mørke bær – kirsebær og solbær – med forførende dufte af læder, hestesaddel, chokolade, krydderurter og jord. Med tiden vil tanninerne og syren løftes op til en højere enhed, præcis som ved Nebbiolo-druens vine.
Synonymer omfatter bl.a.: sumoi, chimoi, saumoll, somoi, ximoll og somoll.
Marselan
Marselan er en blå drue som er en krydsning mellem Cabernet Sauvignon og Garnatxa(Grenache). Den blev fremstillet i 1961 af en franskmand – Paul Truel – nær byen Marseillan.
Druen blev udenfor Frankrig først plantet i Penedès-regionen i 90’erne efterfulgt af beplantning i Terra Alta i Catalonien.
Druen producerer vine med en medium fylde og med ønsket om at kombinere finessen og kvaliteten af Cabernet Sauvignon med evnen til varmetolerance, høj ydelse og potent farve som der findes i Garnatxa(Grenache). Marselan druen producerer aromatiske vine med intens, dyb rød farve og velafbalancerede tanniner med et potentiale for lagring.
Egenskaberne ved vine på Marselan druen beskrives som medium intensitet i næsen, en blanding af frugter som kirsebær og ribs med noter af mynte og tomatblade. Med iltningen opstår der endvidere noter af røg og træ. I ganen kommer det fulde udtryk af mørke frugter som forstærkes af en medium syre med en afslutning af solbær og tranebær. I ganen stadig tilstedeværelse af krydderier og røg men i mindre grad end næsen. Afsluttes med noter af røg og tobak i en fin balance med afstemte tanniner.
Roussanne
Roussanne er en hvidvinsdrue med oprindelse i Rhôneregionen, hvor den ofte blandes med druen Marsanne. De modne druer er kendetegnet ved den let rødbrune farve – roux på fransk, hvilket formentlig er basis for druens navn. Druernes aroma minder om blomster og urtethe. I varme klimaer vil vinene være præget af komplekse og fyldige noter af honning, pære og en fyldig sødme. Køligere klimaer vil derimod udvikle vine med større friskhed og syre.
Druerne er følsomme for meldug og med en ringe modstandsdygtighed overfor tørke og vind der resulterer i dårlig eller ujævn modning og uregelmæssigt udbytte.
Druerne modner sent og har optimale forhold, hvis der kan tilbydes en lang vækstsæson. Dog bør druerne plukkes før sukkerindholdet bliver alt for højt, idet meget sukkerholdige – og dermed høje alkoholprocenter giver uregelmæssige og ubalancerede vine.
De færdige vine vil ofte have haft gavn af en afstemt brug af eg i lagringen og når Roussanne anvendes i blandinger vil druen tilføje indbydende, blomsterduftende aromaer, mineralitet, gule stenfrugter, et let krydret og forfriskende præg af urtete, elegance, let syre og med et potentiale for lagring. Selve lagringen udvikler en nøddeagtig og mørk smag i vinen.
Synonym: Bergeron, Courtoisie, Fromental, Greffon, Martin Cot, Petite Rousette, Rabelot, Roussanne blanc, Roussette.
Marsanne
Marsanne er en klassisk sydfransk hvidvinsdrue fra Rhône-dalen og er opkaldt efter en kommune nær Montélimar i Drôme-regionen i det nordlige Rhône-distrikt. Den er her mest kendt for at være den ene af druerne i de berømte hvide Hermitage vine.
I varme klimaer kan Marsanne ikke udvikle tilstrækkelig syre og kan mangle dybde af parfume og smag. Den blandes oftest med den mere aromatiske Roussanne. De 2 druer udgør kernen af de franske hvidvine fra St-Joseph og Crozes-Hermitage.
Rødderne trænger dybt ned i jorden, hvorfra den henter en del af sine karakteristika. Den foretrækker en jordbund som er rig på ler, granit, kridt og kalksten på de tørre bjergskråninger. I kølige klimaer producerer druen komplekse vine der yderligere modnes ved lagring. Unge Marsanne-vine har typisk dybe gule farver og duftnuancer af halm, mineraler, kaprifolie, citrus og honningmelon.
Marsanne er god til alle slags skaldyr som f.eks. hummer, krabber, muslinger og rejer men er også perfekt til havaborre, kylling, kalv, svin samt lettere krydret med fra det asiatiske køkken.
Synonymer: Marsana, Ermitage, Ermitage Blanc, Grosse Roussette, Hermitage.
Pedro Ximénez
Pedro Ximénez er en sød og aromatisk drue der giver jævne udbytter. Den modner sent og opbygger undervejs store mængder sukker i druerne. Tørring af druerne kan øge koncentrationen yderligere.
Smagen er typisk fed, honningsød med noter af mandler, figner, citrus, honningmelon, appelsiner, ristet brød og balsamico. Mørk og rosinagtig i smagen..
Dyrkes mange steder i Spanien i ganske små produktioner – men mest i DO Montilla-Moriles til produktionen af sherry. Sherryen fremstilles ved at tørre druerne i den varme sol, hvorved sødmen koncentreres. Efterfølgende anvendes druesaften til at fremstille en tyk, næsten sort væske med en stærk smag af rosiner og melasse der anvendes i sherryproduktionen.
Synonymer. Ingen
Garnatxa Blanca
Garnatxa Blanca er i familie med den blå grenache og anvendes mest i vinblandinger fra Rhône og den nordøstlige del af Spanien.
Vinstokken trives allerbedst i den tørre varme og i tørre regioner, hvor 80 – 100 år gamle vinstokke af den hvide grenache giver formidable vine.
Vinene er karakteriseret ved en høj alkoholprocent – helt op til 16% – og lavt syreindhold, afrundet fedme, beskedne tanniner, en god finish men med beskeden kompleksitet med mindre stokkene er meget gamle. Derfor blandes der ofte med andre sorter som Syrah, Mourvedre og i Spanien Tempranillo.
Det er en sjældenhed at finde vine alene produceret på den hvide grenache men finder man en sådan på gamle vinstokke er det en oplevelse.
Smagselementer er typisk kirsebær, brombær, hindbærmarmelade, peber, lakrids og ristede peanuts.
Grenachevine passer fortrinligt til den tungere del af det traditionelle danske køkken og prøv dem til ratatouille, stegt and, dyrekød, grillmad, hare, lam, peberfrugt, aubergine, spareribs og svinekød.
Synonymer er bl.a. Alicante blanca, Belan, Garnacha blanca(spansk), Garnatxa blanca(catalansk), Silla blanc og hvid Grenache. Når man omtaler druen som blot ‘Grenache’ eller ‘Garnacha’ menes der den blå variant af druen.
Xarel·lo
Photo by Angela Llop
Denne drue med det lyse skind og middelstørrelse har sin oprindelse i Spanien og dyrkes helt overvejende i Catalonien. Vinstokkene er nøjsomme og trives i næsten al slags undergrund men er desværre ret følsomme for både skimmel og meldug.
Stokkene er højtydende og tåler en masse varme, hvilket har bidraget væsentligt til dens popularitet i lavere, frugtbare områder.
I højereliggende, lavtydende områder kan druerne give særdeles flotte vine med masser af frugt, noter af citrus, stenfrugt som abrikos, mineralitet, lime-blomst og med flot tekstur og charme. Druen har en tyk skal, et højt indhold af polyphenoler der er med til at bibringe druesaften en delikat balance mellem sødme og syrlighed.
Til Cava-produktionen anvendes traditionelt de 3 druer Macabeo, Parellada og Xarel-lo, hvor sidstnævnte i høj grad giver den kraft, tyngde og alkohol der karakteriserer en god Cava.
Historisk har druen næsten udelukkende været anvendt som en blandingsdrue i Cava-produktionen men gennem de sidste 20 år har de moderne vinmagere i bl.a. Catalonien udviklet fremragende vine udelukkende på Xarel-lo.
Druen har også en rød variant – Xarel·lo Rosada eller Pansa Rosada – men produktionen af denne drue er i aftagende.
Synonymer: Pansa Blanca og Xarello.
Madforslag til vin på denne drue kunne være snegle med hvidløgssmør, parmesangratinerede kammuslinger, vietnamesiske sommerruller og lyst kød.
Malvasia de Sitges
Malvasia de Sitges dyrkes mange steder på den Iberiske Halvø(særligt de Kanariske Øer og Catalonien) samt Italien, Grækenland og Kroatien.
Historien fortæller, at lejesoldater fra byen Monemvasia i Grækenland bragte druen med til området omkring byen Sitges i Catalonien, hvor den blev plantet i den lave kystjord der nu hedder Garraf og hvor hovedbyen er Sitges.
Malvasia er i virkeligheden en gruppe af druer med over 50 varianter, men Malvasia de Sitges er af ønologer karakteriseret ved undergrundens kalkholdige sammensætning, surhedsgraden, den høje alkoholprocent og indflydelsen fra Middelhavet.
Vinene på Malvasia de Sitges er mest berømte for de sødere varianter(Malvasia Dulce). Typisk laves en vin på druer der er høstet sent, hvor druen får lov til at modne 2 – 3 uger ekstra længere end det normale høsttidspunkt.
Malvasia de Sitges er en sand sjældenhed og der er kun få hektar tilbage af disse vinstokke.
Vinene kendetegnes ved den høje alkoholprocent, sødmen og det meget aromatiske. Smagen er præget af bl.a. ferskner og abrikoser.
Synonymer: Malvasía de Sitges, Malvasia Grossa, Malvasía, Malvasía de Banyalbufar, Malvasía de la Palma, Malvasija Dubrovačka(Kroatien); Malvasia delle Lipari(Italien).
Madforslag til Malvasia de Sitges er fede oste, grøntsager, pasta, ris, rå eller marineret fisk samt desserter og den spanske variation af cantuccini – i Catalonien kaldet “carquinyoli” (hårde mandelsmåkager)
Macabeu
Photo by Angela Llop
Macabeu er en grøn drue der hovedsageligt dyrkes i den nordøstlige del af Spanien – bl.a. Rioja, i de Cava-producerende områder syd for Barcelona og i den franske region Languedoc-Roussillon.
Druen blev introduceret i Nordspanien efter phylloxera-epidemien, hvor den i stor udstrækning erstattede Malvasia og Garnatxa Blanca.
Det er den mest plantede grønne druesort i Nordspanien. I Catalonien blandes den med Xarel·lo og Parellada til Spaniens bedste mousserende vine – Cava, mens Cava produceret uden for Catalonien er ofte produceret på 100% Macabeo.
I den sydligere del af Spanien langs Middelhavskysten finder man druen i forskellige områder, bl.a. Valencia, Yecla og Jumilla.
I andre hvide vine optræder Macabeo mest i partnerskab med andre druer. Hvis druerne høstes tidligt og lagres på ståltanke bliver vinene på Macabeo friske, let syrlige, florale, aromatiske og med noter af frisk græs og æble. Hvis druerne derimod høstes senere og lagres i eg bliver vinene tunge, honningsøde og med noter af nødder.
I Rioja kaldes druen for Viura, og her er det op til 90% af alle hvidvine, der er lavet på denne drue. Den giver som regel nogle meget friske og sprøde hvidvine. Nogle producenter af hvid Rioja præsterer overlegne vine (Reserva og Gran Reserva) der kan aldres i årtier og giver særprægede aromatiske vine.
Synonymer: Alcañol, Alcañón, Blanca de Daroca, Charas blanc, Forcalla, Gredelín, Lardot, Macaban, Macabeo, Makkobeo, Malvoisie, Provensal, Queue de Renard, Rossan, Subirat, Tokay, Ugni blanc, Viura.
Madforslag til Macabeu kunne være grillede rejer, mango salater, friturestegt herring eller sardiner, pasta med hvid muslingesovs, gedeost eller grillet laks.
Albariñho
Albariño er en af Spaniens største, men lavtydende grønne druesorter. Druen er tykskallet, hvilket bevirker at druen klarer sig fint i det mere fugtige, nordvestlige Spanien og samtidig bidrager til vinens høje indhold af alkohol og syre. Den er grundstoffet i vinene fra Rías Baixas, hvor der produceres nogle af de bedste hvidvine i Spanien. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lysere og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk. Farven på rene Albariño-vine er fin og sart gul.
Duftnoter for Albariño er bl.a. fersken, abrikos, kaprifolium, lemon og lime.
Albariño-druens smag skinner igennem med let tørhed, forfriskende med masser af grønne æbler, pære, honningmelon, fersken og abrikos, blomster, friske citrus- og stenfrugter. Den fyldige frugt balanceres af en sprød og fin afstemt syre der i starten kan virke let boblende forrest i munden.
Anvendes både som aperitif og til f.eks. østers, muslinger og frugtdesserter.
Serveres kold men vær ikke bange for at lade den varme op, idet andre duftnoter vil udfolde sig!
Bør drikkes de første 1-2 år efter produktion.
Synonymer: Albarina, Alvarin Blanco, Alvarinha, Alvarinho, Azal Blanco, Galego and Galeguinho
Læs mere om Albariño her.