VENDRELL COLLAGE web

Celler Vendrell Rived

Vendrell Rived er en lille familieejet vingård der drives af vinbonden Josep Maria Vendrell og hans hustru Núria Barceló samt deres 3 døtre Gemma, Carla og Helena. Vingården er lokaliseret i en vidunderlig skovbeklædt dal bag de catalanske kystbjerge og med udsigt til bjergmassivet La Mola de Colldejou tæt ved den lille landsby Marçà i DO Montsant.

Alle familiens medlemmer bidrager til druernes vej fra marken til flaskerne. Gården har været på samme hænder i flere generationer og tidligere generationers hårde slid har dannet basis for denne moderne vingård, hvor vinene stadig produceres efter traditionelle metoder.

 

Vingården blev etableret i 2000 og producerede da ca. 4000 flasker om året. Siden er produktionen 10-doblet til 40.000 flasker årligt fra 25 ha marker og helt overvejende på de indfødte, lokale druer Garnatxa(Grenache) og Carinyena(Carignan, Samsó 

 

Alle vinmarkerne er klassificeret DO (Denominación de Origen) og siden 2011 har vingården fulgt de økologiske retningslinjerne fra Catalan Council of Organic Production(CCPAE) ud fra ønsket om at overlade jorden i bedre stand end de fik den overdraget.

Deres førstefødte vin  –  L’Alleu  – kommer fra de 2 gamle vinmarker: Clot de l’Abella(“Marken med bi-hullet”) med 80 år gamle Samsó-vinstokke og Tros del Coix (“Land of the lame”) med 60 år gamle Garnatxa-vinstokke.

Alle druer kommer fra vinmarker tilplantet af deres forfædre og gennem de sidste 15 år har familien tilplantet yderligere marker . De ejer 3 vinområder: Mas d’en Crusat, Mas d’en Joan Gros og Pedrenyeres –  alle lokaliseret i området omkring byen Marçà. Vinmarkernes undergrund er hovedsaglig kalksten med ler, skifer og granit. Alle jorder indeholder sparsomt organisk materiale, hvilket giver druerne karakteristika og fremragende vine